Familieejet.

Ægteparret Mariam & Thomas Brandt Touray åbnede Bolcheriet i 2001 og sammen med deres dygtige bolchefamilie sørger de for at der bliver kogt lækre håndlavede bolcher i Løkken, Svaneke og Skagen. Thomas koger logobolcher alle tre steder så du skal ikke blive forvirret hvis du den ene uge ser dem i Skagen og næste uge i Svaneke.

 

Ærligt. Ægte. Fuld af smag.

Her i bolcheriet® fremstiller vi bolcher og karameller på den traditionelle måde - i hånden. Alle vores bolcher koges op over åben ild, og bolchemassen "trækkes på krog".

Det gør bolcherne mere luftige og porøse. Og så smager de meget bedre.

Vi laver alt vores arbejde foran publikum. Så er du og andre gæster
med til at kvalitetstjekke produktonen, og så bliver
det også meget sjovere for os.

Vi elsker at have besøg. Sådan har det været siden 2001, hvor vi kogte
vores allerførste bolche. Og nu er vi jo godt igang...

Danmarksmestre. 2 gange.

Vi er ellers ikke meget for at at prale her i bolcheriet®, men vi kan
ikke lade være med at fortælle, at vi vandt Circle Award  i
emballage design med vores trekantede æsker.

Det er det tætteste, man overhovedet kan komme på at være Danmarksmestre i design.

Vi har også en slags Danmarksrekord i logobolcher. Sidst fik vi plads til 21 bogstaver inde i et enkelt bolche, og derfor bliver vi tit bedt om at lave specialopgaver for virksomheder og mange andre, der har brug for
noget helt specielt.

Så hvis vi går og smiler lidt indimellem, så ved du hvorfor...

Se vores kogeri.

Vi har valgt at koge vores bolcher op over åben ild. Når sukkermassen
når den helt rigtige temperatur hældes den op på kølebordet.

Herefter tilsættes smag og farve og også her, er temperaturen utrolig
vigtig, da det har betydning for bolchets klarhed og smag.

Bolchemassen trækkes/iltes på krogen. Denne proces er yderst vigtig for bolchernes konsistens og udseende.

Bolcher, der iltes på krog, bliver dejlig porøse og smagen forstærkes.

Bolcheriet® er en af de bolchekogerier, der stadig trækker bolchemassen på krogen og således opnår det bedste resultat.

 

THOMAS STARTER SOM BOLCHEKOGER HOS SIN MORBROR

Svaneke bolcher

I en alder af ca. 16 år starter Thomas Brandt hos sin onkel Thomas Brandt Ibsen i det nyåbnede Svaneke Bolcher som ligger i en charmerende gammel købsmandsgård på torvet i Svaneke.

Det er Thomas’ mor Gikker der passer butikken.

Lykken i Løkken

Bolcheriet

I en alder er af 22 og 24 år drager kæresteparret Thomas Brandt og Mariam Touray Vestpå.

De åbner Bolcheriet i et gammelt hus på Møstingsvej i Løkken.

Bolcheriet flytter

Torvet 1, Løkken

i 2003 køber kæresteparret den gamle spindergård på Torvet og flytter bolcheriet over i sine egne nye lokaler.

Bolcheriet Løkken får en lillesøster

Skagen

7 år skulle der gå før Thomas og Mariam endelig fandt det perfekte hus til Bolcheriet i Skagen. Bolcheriet Løkken får en lillesøster.

Bolcheriet laver hjemmelavede flødeboller, dessertchokolade og håndlavede karameller i Bolcheriets nye bygning på Havnevej i Skagen.

Familieforøgelse

Den lille familie

Ægteparret Mariam & Thomas Brandt Tourays søn kommer til verden Mortens aften.

Ringen sluttes

Bolcheriet Svaneke

Onkel Thomas går på bolchepension og overdrager Svaneke Bolcher til Thomas & Mariam Bolcheriet. Bolchefamilien Svaneke, Løkken og Skagen samles og alle de bedste opskrifter samles.